Vores historie
Det var en drøm om at drive et tømrerfirma i fællesskab der i tilbage i 1985 fik en gruppe unge tømrer- og snedkersvende til at danne Byggeselskabet Maj.
Siden da har byggeselskabet udviklet sig og gennemgået mange forandringer, der er bl.a. blevet tilføjet flere faggrupper og det er et firma i konstant forandring, formet af dets ansatte.
Indenfor byggeselskabets rammer har den enkelte håndværker mulighed for at oparbejde sin egen niche og realisere sine håndværksdrømme på det område som den enkelte brænder for. På den måde mener vi at vi sammen bliver dygtigere håndværkere med en større glæde og stolthed i vores arbejde.
Det er byggeselskabets grundholdning at blande individualitet og fællesskab, på en måde som gør at desto bedre det går for den enkelte ansatte, desto bedre går det for fællesskabet.
Frivilligt arbejde i udlandet
Fordi vi er fælles om at eje firmaet, er vi også fælles om at spare penge op. Når vi som virksomhed har et overskud, beslutter vi i fællesskab på den årlige generalforsamling hvad pengene skal gå til.
Det kan typisk være NGO-opgaver i lande som fx Nepal. Her har vi flere gange gratis hjulpet til med at bygge klimasikrede og miljøvenlige skoler med jordskælvssikring.
Nyeste skud på stammen er at vi i samarbejde med BISU har indkøbt en lerstensmaskine. Maskinen blev også brugt i Nepal til at fremstille såkaldte compressed earth blocks. Den kan presse ler, til stærke byggesten, uden brug af varme.
Maskinen kan bruges til både byggeri og formidling af lers muligheder som byggemateriale i Danmark og udlandet.
Læs mere om BISUs projekter her.