Restaurering

Vi har flere ansatte med interesse for og efteruddannelser indenfor restaurering af den historiske bygningsmasse. Med respekt for håndværk, kommer også respekten for de bygninger der står endnu, og forståelsen af at disse er en værdifuld ressource. Både en ressource til at forstå håndværkshistorien og hvor vi som håndværkere kommer fra, og så er de bygninger en enorm ressource, da de grønneste bygninger er dem der allerede er opført. Derfor ønsker vi at de bliver stående endnu længere endnu.

I byggeselskabet holder vi nemlig af at samarbejde og at sparre med hinanden. Vi er stolte over det arbejde, vi udfører, fordi det skaber høj, faglig kvalitet at arbejde sammen med andre, som sætter håndværket i højsædet. 

At forlænge levetiden for vores huse er en af vores fremste opgaver som håndværkere, og vi udfører derfor restaureringer med et mål om højeste kvalitet og holdbarhed.

Bindingsværk

Vores tømrere, bygningssnedkere og murere har stor erfaring med bindingsværk. Om det gælder reparationer eller udskiftning af tømmer og tavl. Vi arbejder i luftkalk, ler og linolie for et sundt bindingsværkshus, der kan holde mange år fremover, uden råd og skader. Vi udfører tværfaglige restaureringer af bindingsværkshuse, på baggrund af mange års erfaring og et stort nørderi indenfor det traditionelle håndværk.

Vi tror på, at de mest bæredygtige kvadratmeter allerede er bygget - vi vil gerne være med til at vedligeholde dem.